Det er jo egentlig ret enkelt. Vores krop er landkort og indgang i vores liv.
I vores fysiske krop er vi f.eks. hele tiden lidt overspændt nogle steder, lidt underspændte andre steder. Når vi ét sted er underspændte eller slappe, kompenserer kroppen ved at overspænde andre steder. Over tid sætter det sig, som et mønster, en kropsholdning, et udtryk. Sådan er det med vores muskler, vores (binde)væv, vores nervesystem. Vores liv er en formativ, organiserende proces, som sætter sig i vores krop.
Livet mærker os på godt og ondt. Nogle af mærkerne bliver til mønstre. Nogle af de mønstre tjener os ikke længere, men kan stå i vejen for os, være uhensigtsmæssige strategier, adfærd eller reaktioner, der igen og igen få os ind i smertefulde situationer.
De gav mening, da de blev etableret, de er tillærte former, vaner, rutiner. Men måske er de stivnet i deres form eller vi er vokset fra dem.
Forandringer og videreudvikling kræver refleksion og selvindsigt. Men det kræver også at vi bliver fortrolige med vores egne kroppe og lærer den at kende indefra.
Vores krop bærer vores historie som både er fysisk, mental, psykologisk, personlig, fyldt med drama og kedsomhed, sorg, glæde, irritation og forløsning og alle de almindelige dage indimellem. På den måde er vores krop en indgang og landkort til vores historie og det kan vi gå på opdagelse i med yoga og kroppsterapi.
Hverken yoga eller kropsterapi kan fikse fremtiden eller ændre fortiden. Men vi kan skabe forbindelse, mere plads og styrke vores evne til egen sansning og adgang til egne oplevelser og erfaringer.
Jeg interesserer mig især for overbelastede liv, kroppe og nervesystemer på vagt, herunder f.eks. stress, misbrug, overvægt, angst og overtænkning.
Jeg har specialiseret mig i hvordan forskellige typer bevægelse, åndedræt og kropsterapi spiller sammen med vores fysiske krop, især nervesystemet og bindevævet.
Perlerækken 